Om Skovens Hus

Vi holder offentlige og faglige arrangementer året rundt – kom og besøg os!

Igennem de senere år er der kommet mere fokus på skovene i Danmark, både rekreativt og videnskabeligt.

Skovens Hus Corselitze ønsker at sætte den historiske samling i relation til den grønne omstilling, og fik derfor udarbejdet et udkast til en plan for hvordan man kan udvikle stedet fremover. Denne plan blev til i perioden 2020-2022, i samarbejde med Thomas Tram Pedersen/PlanScape, og realiseres løbende.

Skovens Hus Corselitze har i 2024 etableret nye vandreruter, hvor man på nogle af ruterne via QR-koder kan lære mere om klimaskoven, biodiversitet og bæredygtigt skovbrug.

Næste skridt er at renovere hestestalden og sætte udstillingen i sammenhæng med nutidens og fremtidens skovbrug, til gavn for både forskningen og den brede offentlighed.

Når udstillingen er færdig vil den kunne indgå i undervisningsformål på alle niveauer fra grundskole til forskning.