OBS! Denne side skal redigeres et andet sted.
Siden skal redigeres på følgende link:

HER

Klimaskoven

Vores skove skal i fremtiden også være klimaskove. En klimaskov er en skov, hvor der er særligt fokus på at optage CO2, fremme biodiversitet og skabe gode rammer for rekreativ anvendelse.

I mange hundrede år har vores skove været nødvendige for vores hverdagsliv. De har givet os brænde til opvarmning, tømmer til husbygning, træ til skibe, møbler og gulve og mange andre ting.

Nu har de fået endnu en opgave: Skovene skal hjælpe med at løse klimakrisen, som skyldes vores store forbrug af fossilt brændsel, hovedsageligt kul, olie og gas. Når de forbrændes, giver det udledninger af CO2 til atmosfæren, og vores klima bliver varmere og mere ustabilt.

Det kræver store mængder fossilt brændstof (altså kul, olie, gas mm.) at fremstille og forarbejde stål, jern, beton, plastik, og alle de andre materialer, som vi mennesker bruger mere og mere af, og så udledes der mere CO2. Så vi er nødt til at skære ned på brugen af disse materialer. Men hvad kan vi bruge i stedet?

Vi kan bruge træ, for træ er klimaneutralt, så længe vi ikke bruger mere træ end vi reproducerer i skovene.

Der er to gode grunde til at vi skal producere og bruge mere træ: For det første udledes der ikke fossilt CO2 til atmosfæren, når vi erstatter stål, jern, beton, plastik osv. med træ, og for det andet suger træerne CO2 ud af atmosfæren, når de vokser.

Derfor behøver vi mere skov, hvis vi skal gøre noget ved klimaproblemerne.

Mosaikskove betyder, at der er variation og diversitet i skoven.

Fremtidige skove vil fremstå som mosaikker af forskellige bevoksninger, der veksler mellem hinanden, med variation i forhold til alder på træerne, i forhold til træarter og i forhold til anvendelse. 

I nogle områder vil skovdrift være dominerende, mens andre områder kan fremme biodiversitet, og andre områder igen tjene rekreative formål.

Mosaikskove forventes at blive et vigtigt omdrejningspunkt i en fremtidig multifunktionel anvendelse af vores skove.

Skovens Hus Corselitze har derfor, i samarbejde med firmaet InNovaSilva, igangsat droneoptagelser til en video om mosaikskoven, som vil blive tilgængelig på vores hjemmeside, når den er klar.